Annonce

Annonce

Nærbillede af klove

Dårlige klove påvirker både dyrenes appetit og ydelse, og derfor understreger Fødevarestyrelsen, at der er god fornuft og økonomi i at sætte ind over klovlidelser. Foto: Sofie Skovsgaard

Fødevarestyrelsen kontrollerer klovsundheden

Hen over efteråret kontrollerer Fødevarestyrelsen malkekøernes klovsundhed for at sætte ind mod klovlidelser.

Fra 1. september til og med november starter Fødevarestyrelsen en ny kontrolkampagne, der skal undersøge, om landmændene er blevet bedre til at tage sig af klovlidelser blandt malkekøer.

I 2015 viste det sig nemlig, at 28 pct. af landmændene ikke overholdt reglerne om dyrevelfærd, da styrelsen sidst undersøgte klovsundheden.

"Vi ved, at lidelser i køernes klove er smertefulde og påvirker trivsel og velfærd. Derfor er det vigtigt, at den enkelte landmand holder øje med dyrene og samarbejder med sin dyrlæge om behandlingen af lidelser," siger Christian Strøyer, enhedschef i Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse.

Ifølge dyrevelfærdsloven har landmanden pligt til at overvåge sundhed i kvægets klove samt at påbegynde behandling af klovlidelser. Dårlige klove påvirker både dyrenes appetit og ydelse, og derfor understreger Fødevarestyrelsen, at der er god fornuft og økonomi i at sætte ind over klovlidelser.

"Vi undersøger klovsundhed bl.a. ved at se på, hvordan dyrene bevæger sig rundt, og om de har en sund og naturlig adfærd. Vi kontrollerer også, om landmanden gennemfører mindst to årlige kloveftersyn, samt hvilken behandling og medicin de syge dyr har fået," siger Christian Strøyer.

Kontrolkontrolkampagnen

Fødevarestyrelsen vurderer og kontroller:

  • Omfanget af halte køer i besætningerne
  • Beskæring af klove, det skal udføres efter behov
  • Behandling af halte køer, medicinering og evt. opstaldning i sygeboks
  • Adgang til udstyr, som er nødvendigt for at kunne undersøge og behandle klove
  • Kloveftersyn to gange om året, hvoraf mindst ét bliver foretaget af en dyrlæge eller ekstern klovbeskærer
  • Medicinering. Fødevarestyrelsen kontrollerer, om dyrlægens anvisninger er blevet fulgt og behandlingen registreret

Flere artikler fra samme sektion

Friske bælgfrugter smager godt, men markedet møder udfordringer

KRONIK: En udfordring er en lav efterspørgsel på danske bælgfrugter, da konkurrencen er hård, og bælgfrugter – især de tørrede – ikke som sådan er højværdiafgrøder. Vi mangler også kulinarisk erfaring med at bruge friske bælgfrugter i madlavningen.

16-05-2024 4 minutter Nyt fra Icrofs,   Bælgfrugter

Forsker arbejder på at oversætte grisens sprog

Brugen af ny computerteknologi skal hjælpe os med at oversætte og forstå grisens sprog. Forskere håber på, at teknologien i fremtiden kan blive et vigtigt redskab for landmændene til at forbedre grisenes velfærd.

16-05-2024 3 minutter Dyrevelfærd,   Forskning

Flere landmænd vil dække gylletankene til, og det er godt for miljøet

Markant flere har i år søgt om tilskud til overdækning af deres gylletanke i forhold til sidste år. Og det gavner både miljøet og biodiversiteten.

15-05-2024 2 minutter Tilskud,   Miljø